Den mest simple form for Monosandwich-støbning er, når ét materiale bliver omsluttet af et andet.
Når man sprøjter materialet ind i et hulrum, sætter det første materiale sig på overfladen og det andet vil sætte sig i midten.
Her kan man med fordel benytte et billigt materiale indeni og et dyrere udenpå, eller et stift materiale inderst og et blødt udenpå, der er utallige muligheder.

 

Se eksemplerne og bliv inspireret:

 

 

Rullemembran, med stor stivhed i midten og pakkeflader af ren gummi yderst.

 

 

 

 

 

Endedækslet på dette ur, ville ikke kunne produceres vha. almindeligt dobbeltstøb, da emnet er for tyndt. Dette er kun muligt med Monosandwich metoden. Bemærk at tappene er med stift materiale, som giver indbygget montageteknik.

 

 

 

 

 

Dette fuglefoderbræt har SEBS-gummi yderst og et stift indre, bestående af PP med talkumfyld for at emnet kan bære den tunge glaskuppel.



  

  

 

  

 

Stolesæder og rygge fremstillet på vores store Monosandwich-maskine. Til venstre ses et sæde uden farve, så man kan se, hvor langt kernematerialet går ud til kanten.Inderst er glasfiberforstærket PA6, yderst mineralfyldt PA6.



 

 

 

 

Dækpladen i midten af bordet er stiv, selvom den er tynd. Kernematerialet er PP, og skindlaget er et tyndt lag SEBS gummi. Kernen er desuden forskummet for at modvirke sugninger.

  

  

 

 

 

Tætningskappe til klemkasse. Gummilaget gør, at emnet bliver stænktæt.

TPE-V yderst og PP inderst (begge V0).

  

  

 

 

Stift emne med indbyggede pakkeflader. Tidligere blev dette emne lavet konventionelt, med manuel ilægning af en metalplade. Formen blev ændret en lille smule, og kører nu som en fuldautomatisk monosandwichstøbning.

  

 

 

 

Emnet har elektriske egenskaber i form af det EMI-afskærmende materiale som kerne. Efter Monosandwich-metoden skjules EMI-afskærmningen i midten, så skindet udgør den pæne overflade i ufyldt materiale. Der er ligeledes mulighed for at få stelforbindelse.